(+45) 30 54 05 07 (+45) 30 54 05 07   mail@louisesofia.com mail@louisesofia.com

Mestre

Mestre

Om mestrene

Her kan du læse om nogle af mestrene. Jeg oplever dem som lysvæsner, som har været inkarneret mange gange på jorden. Flere af mestrene, kan altså godt være den samme.

Mestrene oplever jeg som en spaltning af det guddommelige lys, som du også er skabt af – men hvor vi eksisterer på forskellige vibrationsniveauer.

Billederne her på siden, har er skabt i samarbejde med Jessica Tumminello og de er alle sammen også i kortsættet: Galaktisk visdom. Du kan også finde mestrene i bogen, som jeg er medforfatter af: Du er en mester. Her er mestrene Sanat Kumara, Melchizedek, Gudinden Sophia, Kristus igennem og giver deres bud med på, hvordan du selv kommer i kontakt med din egen mesterenergi.

Udrag fra bogen: “Din mesterenergi er en unik samling af alle dine unikke spaltninger af lyset, som hører til dig og som er dig”.

Maria Magdalene

Jeg oplever hende som Jesus’s kone og tætte ven og med-lærerinde. Hun vandrede med ham, lærte af ham og hun lærte ham, om kraften i det feminine. Og ikke mindst lærte de hinanden, om det evige sammensmeltning og dybe ro og kærlighed, som der kan være mellem en mand og kvinde på jorden. Og dette viste de folk omkring dem og på deres vandringer.

Ligesom Sophia har Maria Magdalene samme udstråling og ønske om, at hjælpe det feminine aspekt til at stråle og finde sin styrke igen – i dyb og smuk samspil med det maskuline aspekt.

Hun fremstår meget feminin, kærlig, lys og meget vis.

 Hun viser sig ofte for os i røde klæder, og stiller sig ind i feltet og ved siden af os, som en meget nærværende og menneskelig personlighed.

MariaMagdalene

Jesus – Kristusenergien

“Kristusenergien er den første spaltning af Kilden sideløbende med sophiaenergien. Kristusenergien er det maskuline aspekt af Kilden, og det guddommelige maskuline lys. Kristuslyset går ned igennem alle spaltninger af lyset. Det ER lyset. Det ER Kilden. Kristusenergien er gyldne bølger, bølgebevægelser, der går ned igennem Kilden. Det er som bølger af solstråler, hvor strålerne går gennem det hele og ind i os mennesker.” Uddrag fra vores bog: Du er en mester.

JesusWatermark

Moder Maria

Moder Maria er vores verdens moder. Hun trøster, omfavner og healer os. Hun var Jesus’ mor og kaldes også Jomfru Maria.

Du kan altid bede hende komme, når der er børn, som har brug for hjælp.

Eller voksne, som har ekstra brug for hjertelig moderlig omsorg. Moder Maria er ofte med i healinger.

Hun arbejder tæt sammen med ærkeenglen Gabriel, især når det handler om børn.

MotherMaryWatermark

Sanat Kumara

“Sanat Kumara står som et kæmpe lysvæsen i Det Store Hvide Broderskab. Han hjælper med at aktivere lys i mennesker helt ind på atomplan. Han hjælper med at skabe lys ned gennem menneskets fødder og ind i jorden. Hans samarbejde med Det Galaktiske Råd er stærkt, især med Melchizedek, og det samarbejde er ældgammelt. Han bærer en lyseblå stjerne af krystalenergien Aura-Aqua kvarts på hjertet og arbejder tæt sammen med lysarbejdere.” Uddrag fra bogen: Du er en mester.

KumaraWatermark

Gudinden Sophia

“Sophia er den første spaltning af Kilden, sideløbende med kristusenergien. Sophiaenergien er det feminine aspekt af Kilden. Sophialyset går ned gennem alle spaltninger af lyset. Det ER lyset. Det ER Kilden.

Hun er en smuk, galaktisk gudinde med hvide duer omkring sig, og hun bærer fred i hjertet. Hun har pink/rosa farve omkring sig og bærer en stor pinkfarvet rose i hjertet. Hun repræsenterer hjertets kraft, og hun hjælper menneskeheden med opvågning af hjertets kraft i kristuslys. Hun inspirerer mennesker til at finde deres indre power og til at få ro i det følelsesmæssige. Hun arbejder sammen med store lysende hvide drager, og hendes energi forvaltes i bjergkrystaller.” Uddrag fra vores bog: Du er en mester.

GoddessSophiaWatermark

Melchizedek

“Det Galaktiske Råd er en rådgivningsenhed og har en bestyrelsesrolle overfor Det Store Hvide Broderskab i forbindelse med jordens opstigning. Der sidder fire kæmpe lysvæsener i Rådet. Melchizedek repræsenterer Kilden i Rådet. Kristus og Sophia repræsenterer det maskuline og det feminine i Rådet. Den sidste og fjerde repræsentant sidder der for menneskeheden og er en form for enhed af en sjælelig sammensætning, en sjælesamling. Det er en samlet repræsentation af menneskeheden på jorden. Det Galaktiske Råd har både fokus på jordens opstigning og på andre steder ude i galakserne. De er dybt forbundet med stjerneenergierne. Rådet har al energetisk viden om jorden liggende i sig.” Uddrag fra vores bog: Du er en mester.

MelchizedekWatermark

Følg med og få alle de nye lækre spirituelle tendenser fra Louise Sofia